post

Opstart vinter 2021

Datoen for opstarten efter jul og nytår, ligger nu fast, og der er mønstring lørdag d. 9. januar kl. 12.00 i klubhuset. Her vil trænersammensætningen for både 1. og 2. senior blive præsenteret, og samtidig vil planerne for klubben i 2021 blive fremsat.

Herefter bliver der klædt om, og så er der træning i Topdanmark Hallen fra 12.45-14.30. Efter endt træning, vil der blive serveret lidt mad for spillerne i klubhuset.

14 træningskampe i løbet af opstarten
Der er foreløbigt planlagt fire ud af syv kampe for 1. senior, og de modstandere, som er på plads, er:

Fredensborg BI (Sjællandsserien)
Købe BK (Sjællandsserien)
Brønshøj BK (Serie 1)
Gørslev IF (Serie 2)

For 2. senior er der allerede fuldt program i forhold til træningskampene, og der skal spilles syv kampe henover opstarten. Blandt andet er der lokalopgør mod BFC Lundegården, Måløv BK og Hjorten IF på menuen.

> Se hele 2. seniors program her

Hvis man er interesseret i at prøve sig selv af hos Ballerup BK, så skal man være velkommen. Skriv en mail til kontakt@ballerupboldklub.dk, og så finder vi et hold som passer til dig.

NB. Ovenstående er naturligvis under den forudsætning, at de nuværende restriktioner ift. Covid-19, ikke bliver forlænget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *