post

Serie 1 skal afgøres i et slutspil

Mandag d. 1. marts blev der igen åbnet op for at genoptage træningen i grupper af 25 personer. Det betød at vi torsdag d. 4. marts var tilbage på træningsbanen, og det var et længe ventet gensyn for både spillere og trænere. Formen har set okay ud hos de fleste, men vi er lidt hårdt ramt af at Topdanmark Hallen fortsat er lukket. Det betyder nemlig at vi for tiden er nødt til at “låne” banetider af de andre klubber i kommunen, for at kunne træne.

Serie 1 skal afgøres i et slutspil
Med baggrund i den udvikling, der har været i regeringens genåbning, har DBU Sjælland afgjort at  Serie 1 og Sjællandsserien skal afgøres i et op- og nedrykningsspil. Det betyder helt konkret, at de to udsatte kampe fra efteråret skal afvikles i april måned, så alle hold har mødt hinanden. Herefter bliver der trukket en streg midt i rækken, og de 14 hold bliver delt i to puljer, hvor der skal spilles 12 kampe pr. hold – en op- og nedrykningspulje.

Læs hele planen for afviklingen af op- og nedrykningsspillet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *